Landsplanredegørelser og relevante dokumenter siden Kommunalreformen 2009
- Oversigt over Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen – 2015
- Identifikation af Selvstyrets centrale interesser i kommuneplanlægningen.
- Landsplanredegørelse 2016 – Den nødvendige prioritering
- Fokus på effektiv offentlig sektor og prioritering i planlægningen.
- Overvejelser om opgavefordeling mellem Selvstyret og kommunerne.
- Landsplanredegørelse 2017 – Det nødvendige samarbejde
- Betonede vigtigheden af samarbejde på tværs af aktører og niveauer for balanceret udvikling.
- Udvidet parametre og ressourcetrekant for bosteder, herunder erhvervsressourcer, humane ressourcer og samfundsmæssige ressourcer.
- SDG 2030-agendaen og modernisering af planloven
- Integration af SDG 2030-agendaen i modernisering af planloven med fokus på bæredygtighed og effektive arealforvaltningsprocesser.
Landsplanredegørelser for Grønland
- Landsplanredegørelse 2009
- Overordnet plan for Grønlands fysiske planlægning.
- Retningslinjer for udvikling af infrastruktur, bosætning, naturressourcer og miljøforhold.
- Definering af bosteder:
- Byer: Største bosættelser med omfattende funktioner og services (f.eks. Nuuk, Sisimiut, Ilulissat).
- Tøndebyer: Mellemstore byer afhængige af større byer for funktioner og faciliteter.
- Småsamfund: Mindre bosættelser med landbrugs- eller fiskeriorienteret funktion.
- Fritidsbebyggelser: Primært til fritidsformål, ikke permanent ophold.
- Landsplanredegørelse 2018
- Opdatering af 2009-redegørelsen med fokus på bæredygtighed, klimaændringer og regional udvikling.
- Strategier for udvikling af forskellige områder og naturressourcer.
Opdatering i Landsplanredegørelse 2023
- Ændring af terminologi og bostedskategorier
- Byer og bygder erstattes med bosteder for at skabe ensartethed og præcision i terminologien.
- Bosteder opdeles i tre kategorier baseret på størrelse og funktion:
- Store bosteder (>1000 indbyggere): Større byer med omfattende infrastruktur og service.
- Mellemstore bosteder (500-1000 indbyggere): Bygder med moderat serviceniveau og udviklingspotentiale.
- Små bosteder (<500 indbyggere): Mindre byer eller bygder med begrænset infrastruktur og service.
- Årsager til ændring
- Ensartethed og præcision: By og bygd kunne skabe forvirring pga. forskellig størrelse og funktion.
- Bæredygtig planlægning: Bostederne rummer variationer i størrelse og funktion, hvilket hjælper med målrettet planlægning.
- Klarere funktionel forståelse: Bostedet afspejler både fysisk og funktionel betydning.
- Konsekvenser af ændringen
- Alle offentlige dokumenter og planer skal fremover bruge termen "bosted".
- Ændringen understøtter Grønlands langsigtede og bæredygtige udvikling af beboelsesområder.
Landsplandirektiv for det åbne land (fra 2011)
- Regelsæt for det åbne land, som kommunerne skulle administrere.
- Inddeling af det åbne land i fem typer delområder:
- K: Områder til fritidshytter og sommerhuse.
- L: Områder af særlig rekreativ karakter.
- M: Områder udlagt til landbrug, havbrug mv.
- N: Områder til teknik og infrastruktur.
- O: Områder der friholdes (f.eks. udisponerede områder, ekstensiv græsning, vildmark).
Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS)
- Beskriver mål og indsatser for kommuneplanrelevante temaer som erhverv, turisme, fiskeri og råstofudvinding.
- Udviklingsstrategien binder sig tæt sammen med kommunens målsætninger og kan påvirke bosætnings- og flyttemønsteret.
Grønlands Naturinstitut opdaterer løbende et kortmateriale over gældende Naturfredningsinteresser:
Areas Important to Wildlife view database - Overview
Grønlands Nationalmuseum opdaterer løbende et kortmateriale over registreret kulturarven, herunder jordfaste fortidsminder, og fastlægger de generelle rammer for beskyttelsen af fortidsminder i Grønland https://kort.nunagis.gl/portal/apps/webappviewer/index.html?id=846d76c73c044ffc9b8fc8c26bf9be6b
Stednavne
Grønlands Sprogsekretariat registrerer løbende de grønlandske stednavne af flere vigtige årsager:
- Bevaring og dokumentation af kulturarv
Stednavne i Grønland er en vigtig del af landets kulturarv. De bærer historiske, geografiske, og ofte også sproglige betydninger, som er knyttet til tidligere generationers liv, deres forståelse af landskabet og deres aktiviteter. Ved at registrere stednavnene sikrer Sprogsekretariatet, at denne del af kulturarven bliver bevaret for fremtidige generationer. - Sprogbevarelse og -udvikling
Grønlands sprog, kalaallisut, er tæt knyttet til stednavnene, og mange stednavne er et udtryk for den grønlandske måde at forstå og beskrive landskabet på. Ved at registrere og bevare stednavne sikrer man, at sproget opretholdes og fortsætter med at blive brugt, især når stednavnene ofte afspejler et ældgammelt ordforråd og de oprindelige talemåder. - Forbedring af geografisk forståelse
Stednavne giver vigtige informationer om et områdes geografi, historie, naturressourcer, og befolkning. For eksempel kan et stednavn afsløre, om et område er knyttet til jagt, fiskeri eller bosættelse. Denne viden er vigtig både for den moderne befolkning og for forskere, der undersøger Grønlands historie og natur. - Klarhed og ensartethed
Der er mange steder i Grønland, hvor navne kan variere afhængigt af dialekter, eller hvor et sted kan have flere navne. Sprogsekretariatet sikrer, at der er en systematisk og ensartet tilgang til at registrere og anvende stednavnene. Dette gør det lettere for både offentlige myndigheder og befolkningen at kommunikere og identificere steder korrekt. - Fremme af national identitet
Stednavnene er også en del af Grønlands nationale identitet og kulturelle sammenhængskraft. Ved at registrere og vedligeholde de grønlandske stednavne understøttes en stærk følelse af tilhørsforhold og stolthed i det grønlandske folk. Det hjælper med at styrke båndene mellem befolkningen og deres omgivelser. - Officiel anvendelse
Registreringen gør stednavnene til en officiel del af det grønlandske samfund. Dette gør det muligt for myndigheder og organisationer at bruge stednavnene korrekt i officielle dokumenter, kort og planer, hvilket er vigtigt for effektiv forvaltning af landets ressourcer og infrastruktur.
Alt i alt er den løbende registrering af stednavne en vigtig opgave for at bevare og fremme både grønlandsk sprog og kultur samt sikre, at landet kan forvaltes effektivt og med respekt for dets historiske og kulturelle baggrund.